Sulten pige søger føde.
Lad nu være med at kalde mig en dværg, din idiot.
Jeg kan bedst lide chokoladeis og marcipan.
Har en forkærlighed for bløde ting og glimmer.
Nuværende beskæftigelse: det lokale hipstergymnasium, 3.g (vi snakker creepers, hvidt hår, coffee to-go og smøger i 5-pauserne. Og nåh ja... for os andre er der tale om hurtige hestehaler og rugbrødsleverpostejsmadder)
Jeg er madpakketypen. Jojo. Den er god nok.
Er fan af: Robert Smith, Jennifer Lawrence, Depp, Simon Gallup, Shane og Anders Lund Madsen.

What To Do When Your Boyfriend’s Asshole Best Friend Says, “Hey, Never Trust Anything That Bleeds For Seven Days And Doesn’t Die,
Right?”
OR The Only Poem I’ll Ever Write About Periods.

Don’t excuse him because he’s had
at least three lite beers
and is sweating through his black button down
that his mom or exgirlfriend
probably bought him.
Don’t excuse him because he’s been turned down
by the last six girls he went on dates with
after meeting them on tindr
with a picture that’s seven years old
Don’t excuse him because
he’s usually such a nice guy
because you don’t want to be a bitch
because you don’t want to cause a scene
because when you were seventeen
your sister told you
no one likes an angry feminist

Tell him,
Hey, Asshole:
Let me explain something to you.
Every goddamn motherfucking month since I was eleven,
a part of me
tore itself to shreds
ripped itself apart inside me
and then remade itself.

So yes, I bleed for seven days
and I don’t die
You know what else can do that?
Gods.
Immortal beings.
Things of legend.
Fuck, I can even
create life.

So I say, never trust anything that can’t
bleed for seven days and not die.
You know what that makes it?
Weak
Fallible
Mortal.
So let’s see, hon,
What you’re made of.
If you can bleed for seven days
and not die.

Rip out his jugular with your teeth.
And when he bleeds for seven seconds
and dies,
spit on his corpse and say,
I thought not.

Katherine Tucker (determined-in-slc)

(via ted-bundys-cabin)

Apr 21st at 10AM / via: fullmetalmom / op: determined-in-slc / reblog / 110,692 notes

Kælenavne

Labskovs, Lakse-Ida, Ida-labskovs, Ida-ladedrik, Ida Laudrup, Ladedrik, Dølfe, Numse-Ida og Feda.

Jeg ved ikke engang, hvorfor han kalder mig for labskovs. Ingen af os har nogensinde smagt den ret. Jeg ved heller ikke, hvor det med laksen kommer fra, men Ida-ladedrik skal siges ligesom Herculadedrik fra reklamen i Disneys Hercules. Det griner jeg af hver gang. Numse-Ida?… Ej? I don’t even know why.

Apr 20th at 3AM / tagged: theodor. / reblog / 1 note

Nikolaj er klog, høflig og gentlemanagtig, dvs. bl.a. overbærende. Ret meget. Og splitterragende sindssyg også. Helt. Vildt. Meget. Men jeg kan godt lide ham, øh, dig, og vi får snakket for lidt. Måske er det fordi han du fandt ud af, hvor kukkeluk jeg også er. Åh, den interne forståelighed.

Hvis Nikolaj var et dyr, ville han være en sæl, forresten. Sådan er det bare. Blebs.

Apr 20th at 3AM / reblog / 2 notes
Apr 19th at 8PM / reblog / 2 notes
Jeg havde glemt, jeg havde dem her fra forrige gang, vi var sammen. Jeg følte ikke, du burde hænge nogen steder på mit værelse, men jeg kunne ikke få mig selv til at smide billederne ud, jeg satte dem ind i min aflagte dagbog i stedet, på siden efter dit tændstikpostkort fra min 18’års fødselsdag. Det var dengang, du kaldte mig for Feda. Kombinationen af Ida og Feta. Nu har jeg hundrede andre kælenavne.

Jeg lader de her billeder sidde, og printer nogle nye ud. Ligesom sidst. Tænk, hvis jeg kom til at smide dem ud en dag. De må hellere blive her, sikkert og trygt, i min overfyldte dagbog.

View in High Quality →

Jeg havde glemt, jeg havde dem her fra forrige gang, vi var sammen. Jeg følte ikke, du burde hænge nogen steder på mit værelse, men jeg kunne ikke få mig selv til at smide billederne ud, jeg satte dem ind i min aflagte dagbog i stedet, på siden efter dit tændstikpostkort fra min 18’års fødselsdag. Det var dengang, du kaldte mig for Feda. Kombinationen af Ida og Feta. Nu har jeg hundrede andre kælenavne.

Jeg lader de her billeder sidde, og printer nogle nye ud. Ligesom sidst. Tænk, hvis jeg kom til at smide dem ud en dag. De må hellere blive her, sikkert og trygt, i min overfyldte dagbog.

Apr 19th at 5PM / tagged: theodor. / reblog / 2 notes

Væk med dem

Jeg opdagede, at der stadig sad noget af Jeppe på min dør. Jeg har pillet de to billeder ned. Både fordi, du ikke hører til dér, men også som hævn for dengang, du flippede ud over billederne af Theo, og var umulig at gøre glad igen i flere timer efter. Jeg var endda venner med Theodor på det tidspunkt, og et eller andet sted havde jeg det dårligt med at tage billederne af ham ned og krølle dem sammen for din skyld. Jeg har det ikke dårligt med at pille dine ned. Jeg er ikke venner med dig, og dine standpunkter er langt fra mine. Du hører ikke til på Never Give In-døren. Jeg fortalte dig aldrig hvad den betød, fordi det var for intimt. For intimt til at dele med sin kæreste? Der var noget galt lige fra begyndelsen…

Jeg krøller ikke dine billeder sammen. Jeg er ikke typen der gør sådan noget. Men jeg gemmer dem altså heller ikke. Urgh… Jeg har aldrig brudt mig om det der, det fra Roskilde. Jeg synes, vi ser mærkelige ud. Altså… jeg tager nogle nye billeder til sommer. Med nogle nye personer. Med Rikke og Theo. Og de må gerne være på min dør. Det skal de være.
Hov. Jeg fandt et mere af os. Tandbørstebilledet. Det vil jeg gerne gemme… Jeg kan rigtig godt lide det billede, og det er et rart minde, som jeg vil holde af at tænke tilbage på. De andre smider jeg ud.

Apr 19th at 5PM / tagged: jappi. / reblog

Jeg ville ringe til dig, men du ser farver og trekanter, og jeg vil ikke forstyrre dig. Jeg har lukket mig inde i boblen og sat The Zephyr Song på med åbent vindue. Red Hot Chili Peppers er så meget dig, som jeg kan få lige nu. Himlen er blå og solsorten fløjter, men det har alt sammen den modsatte effekt end det plejer: jeg bliver kun mere nervøs, mere bange. Mine ben rystede af det her, da jeg tog er bad i morges. Vandet skyllede det værste angst væk, men det forsvandt langt fra helt. Sidder stadig i brystet. Gid du dog ville lade være.

Apr 19th at 5PM / tagged: theodor. / reblog / 2 notes

Gid jeg dog kunne slappe af og trække vejret ordenligt. Gid jeg vidste hvad der var årsagen til den stigende frygt, jeg har i kroppen. Jeg har det som om, den der mørke slimklat der har siddet i brystet på mig non stop hele dagen, er ved at æde mig op, bid for bid. Jeg har lyst til at snappe efter vejret, og alligevel flyder det ind og ud af mine lunger som om Intet var hændt. Det brænder i brystet, og gråden sidder sådan halvkvalt i min hals, uden helt at være gråd, eller i det hele taget noget. Min bror spørger, om jeg er okay - jeg er så stille. Men ingen spørger ind til det, for lige nu handler det ikke om mig, men om familien som samlet enhed, og mest af alle min mormor, som vi alle sammen bruger mest muligt tid med. Hun må ikke være alene. Men det er også lige meget, for jeg ville ikke vide, hvad jeg skulle sige, hvis nogen spurgte, hvad der var galt med mig. Jeg ved det ikke. Det føles som e uendelig lang optakt til et angstanfald, men det topper aldrig. Det tipper aldrig over. Sidder fast. Har siddet fast i mange dage nu, og jeg har ingen at snakke med om det, for hvis jeg prøver at sætte ord på det, så lyder det åndssvagt og opmærksomhedskrævende, så jeg har ikke sagt noget - jeg ved ikke, hvordan jeg skal sætte ord på det. Theo ville holde om mig og sige ‘nnåååh, Ida’, men vi ville aldrig nå ind til kernen. Det ville være egoistisk af mig at sige det til min mor, for hun har lige mistet sin far.
Jeg tier bare stille, og venter på, følelsen forlader min krop. Det må den gøre på et tidspunkt.

Nu må Rikke godt snart komme hjem! Vi savner hende meget #øv

View in High Quality →

Nu må Rikke godt snart komme hjem! Vi savner hende meget #øv

Apr 19th at 1PM / tagged: havregrynskugle. ida. / reblog / 1 note

Well I don’t like you either

halcyonharlot:

pastapunk:

So I just found out that to be an astronaut you can’t be under 5’2” and this is BULLSHIT I never wanted to be an astronaut until I found out I couldn’t and now I feel like a dream has been crushed fuck you NASA

i don’t want to live in a world where we can’t launch danny devito into space

:C

Apr 19th at 12PM / via: thatgirlwithbigeyes / op: pastapunk / reblog / 76,301 notes

Synes det er rart, at ingen kan se hvor få notes, jeg har

Hvad har jeg rodet mig ud i

Da jeg var hjemme hos Theodor i går, og da vi sad og spiste frokost med hans familie, kom det pludselig frem, at de totalt meget regnede med, at jeg tog med hjem til Theodors mormor og morfar i aften og spiste middag med dem. Det var som om, de troede, jeg allerede havde sagt ja, og vi grinede også af det, men jeg måtte lige tænke over det. Selvfølgelig vil jeg gerne være sammen med hans familie, men jeg er nødt til at tænke over omstændighederne, det skal foregå under, for jeg er et meget, meget nervøst og anspændt menneske.
Jeg endte selvfølgelig med at sige ja, men i dag er jeg vågnet op med hjertebanken igen, så nu ligger jeg, og er pisse nervøs. Jeg har ikke lyst til at tage med. Det er ikke fordi, jeg ikke vil møde dem, det har jeg i øvrigt allerede gjort, det er bare fordi, det skal være så formelt. Hele vejen hjem til dem i Fensmark og middag og familie og fuck, hvad skal jeg tage på?

Og så har de aftalt at Gustav og jeg tager hjem om aftenen, og de andre bliver og sover, men Fensmark ligger langpokker i vold, og uden for Region Hovedstaden (gad vide, om det skal være med stort), så jeg skal til at købe en billet hjem derfra. Noget, jeg altså ikke lige har regnet med i mit budget. Og det er jo skide ligemeget, det er vidst en 50’er eller noget i den stil, men det er bare alle de ting, det gør mig skide nervøs. Hvorfor fanden skal jeg altid være så hamrende nevøs over alting?! Jeg har ikke lyst til at være som min morfar endte med at være: bekymret non stop 24/7. Men hvordan holder man op? Jeg vil vildt gerne slippe for det, jeg vil så gerne være et overskudsmenneske, men nej, jeg er bare nervøs. Iiih.

Apr 17th at 11AM / tagged: theodor. / reblog

Jeg kan ikke længere stå inde for mit positivitetsalfabet. Ikke fordi, jeg ikke kan lide tingene, jeg har skrevet ned på listen, men bare fordi, jeg er blevet hamrende uprofessionel når det gælder om at se positivt på tingene og lægge mærke til de små, gode ting i hverdagen. Jeg er nødt til at øve mig.